Batterier har et stort klimaaftryk. Skifter I fra almindelige batterier i størrelsen AA til genopladelige, er det derfor en stor CO2e besparelse.

Derfor skal I gøre det

Hænder tager udstyr ud af personaleskab

Batterier har et stort klimaaftryk. Skifter I fra almindelige alkaline batterier i størrelsen AA til genopladelige, er der derfor en stor CO2e besparelse at hente – og i det lange løb er det billigere, selvom der skal indkøbes opladere.

Sådan gør I

1. Kontakt bæredygtighedskonsulenten

...og fortæl, at I gerne vil skifte til genopladelige batterier. De kan hjælpe jer igennem processen.

2. Spørg hospitalets teknikere

...om I har apparater på afdelingen, der ikke kan bruge genopladelige batterier.

3. Nye apparater

Fortæl også teknikere og indkøbere, at de ved fremtidige indkøb af nye medico-apparater skal sikre, at de er kompatible med genopladelige batterier af typerne NiMH eller lithium-ion.

4. Udarbejd en ny praksis

 ...for brugen af genopladelige batterier på jeres afdeling. Lav informationsmateriale, og informer jeres kollegaer om arbejdsgangene.

5. Tæl

...hvor mange batterier I skal bruge. Få eventuelt hjælp fra jeres apparaturansvarlige. 

6. Køb ind

Tag fat i jeres lokale indkøbsfunktion og fortæl, at I er klar til at skifte til genopladelige batterier – husk også opladerne.

7. Skift til nyt

Vælg en dato, hvor I skifter alle batterier på afdelingen til genopladelige. Så undgår i at blande de to typer sammen – det kan være svært at se forskel.

Tip

De genopladelige batterier, I skal indkøbe, skal være af typen NiHM eller lithium-ion. Jeres bæredygtighedskonsulent kender, de specifikke batterier, der skal indkøbes. Almindelige batterier hedder også alkaline-batterier.

Opmærksomhedspunkter

Samarbejdspartnere

Sådan gør andre

De gik fra 10.000 batterier til 150 i Horsens

"På Hjertemedicinsk sengeafsnit har vi reduceret vores forbrug af engangsbatterier med 10.000 stk. om året, og indkøbt 150 genopladelige batterier og opladere i stedet, som vi forventer kan holde i tre år. Det har også været en væsentlig økonomisk besparelse."

Poul Guldhammer Bendixen, medicotekniker, Indkøb og Medicoteknik, Regionshospitalet Horsens

Det store regnestykke for regionen

Hvis hele regionen skifter til genopladelige batterier, kan vi spare i omegnen af 316.000 batterier. Modregnet nye genopladelige batterier, ladere og strøm giver det en besparelse på næsten 40 ton CO2e – et fald på hele 90 %. Vi sparer også 5,5 ton farligt affald og 440.000 kr.

I Viborg gik de fra 150 til 20 batterier

På Hjerteafsnittet i Viborg indkøbte, brugte og kasserede de 150 almindelige alkalinebatterier om ugen. Det forbrug bliver nu dækket med 20 genopladelige batterier, som oplades med én enkelt oplader.