Derfor skal I gøre det

Hænder tager udstyr ud af personaleskab

Færre skraldespande og mindre affaldsposer på jeres kontorer og på afsnittet udnytter affaldssækkene bedre og skaber dermed et mindre forbrug af plastposer og -sække.

Sådan gør I

1. Gå igennem alle jeres rum

...og vurdér nødvendigheden af hver enkelt affaldsspand.

2. Fjern dem I kan undvære

- og henvis til en central affaldsspand.

3. Kan de ikke fjernes?

Overvej en løsning med mindre stativ, poser eller sække, hvis de sjældent er helt fyldte, for at sænke plastforbruget.

4. Skift beholderne til restaffald

Det meste kontoraffald er papir, så skift den almindelige skraldespand ud med en til papir. Den lejlighedsvise bananskrald kan komme i affaldsbeholderen i køkkenet.

Opmærksomhedspunkter

Samarbejdspartnere

Sådan gør andre

Færre skraldespande sparede poser på AUH

"Vi har i afdelingen fjernet 24 skraldespande, som sjældent var fyldte. Det har sparet os for en hel del tømninger og for at bruge 8688 poser – i alt 113 kg plast. Alt sammen uden at kollegaer og patienter på afdelingen har oplevet forringelser."

Karen Christiansen, oversygeplejerske, Hoved- og halskirurgisk sengeafsnit, AUH

Affaldssække bliver til kilovis af plastikaffald

Hver gang vi kan udgå at bruge en 120 liters affaldssæk, der tømmes dagligt, sparer vi 29 kg plastik om året.

Ingen poser til papirhåndklæder i Viborg

På Fødeafsnittet, HEM, har de fjernet poserne i de trådkurve, som kun bliver brugt til papirhåndklæder. Sammen med affaldsspande, der kunne fjernes på flere kontorer, har det sparet afdelingen – og miljøet – for 8239 poser om året.

Svanemærkning gav besparelser i Randers

I forbindelse med svanemærkningen af hospitalsrengøringen på Regionshospitalet Randers har serviceafdelingen, i tæt samarbejde med klinikken, reduceret forbruget af plastikposer med 2,4 tons årligt – en reduktion på 16 % og en besparelse på mere end 30.000 kr. Alene på Øre/næse/ hals afdelingen fjernede de poser fra 25 mindre skraldespande, der blev tømt dagligt. Det gav en besparelse på 43 kg plast om året.

Intet restaffald på kontorerne på AUH

I Teknisk Afdeling på AUH har de fjernet skraldespande på flere kontorer. De var sjældent fyldte, og nu sparer de både arbejdstid og plastposer. Og så får medarbejderne en ekstra lejlighed til at rejse sig fra computeren, når æbleskroget skal smides ud.