Derfor skal I gøre det

Kontorstol og skrivebord

Ved at købe istandsat eller brugt inventar, når I trænger til nyt, sætter i gang i en kædereaktion af gode effekter. Der skal nemlig ikke produceres nye møbler, det er billigere, der genereres mindre affald, og så kan det støtte socialt bæredygtige arbejdspladser i regionen.

Sådan gør I

1. Stop op

Stop op, når I mangler nyt. Kan I måske standsætte det I allerede har? Eller nøjes med at købe brugt?

2. Skab overblik

Hvis I ved, hvad I præcist mangler, er det lettere at hjælpe. Produkterne kan bestilles i de ønskede mål og fx med ens bordplader.

3. Kontakt indkøb

Kontakt Indkøb/Teknisk Afdeling, som du normalt gør, når du skal have nyt. Forklar dem dine ønsker til istandsættelse eller brugte møbler. De kan hjælpe jer videre eller kontakte Center for Bæredygtige Hospitaler. Se mere i "samarbejdspartnere".

Opmærksomhedspunkter

Samarbejdspartnere

Sådan gør andre

I Gødstrup køber de brugt

I Gødstrup har hospitalsledelsen besluttet, at der som et forsøg i resten af 2023 kun skal bestilles nye kontorstole, som en sidste udvej. Når en medarbejder bestiller en kontorstol, bliver der set efter på lageret, om der et brugt alternativ og mulighed for ombetrækning, dernæst undersøger de markedet for brugte og istandsatte kontorstole. Kun hvis intet af det lykkes, køber de en ny.

Så meget forurener en kontorstol

En standard kontorstol med gaspatron udleder ca. 72 kg CO2e. Ud af det udgør tekstil i gennemsnit 4,79 % og fyld og polstring 6,59 %. Det vil sige at vi ved en ombetrækning sparer miljøet for 95,2 % CO2e og ved ombetrækning og ompolstring for 88,6 % CO2e.

I Horsens ompolstrer de

På regionshospitalet i Horsens bruger de en tredjedel af deres møbelbudget på ompolstring. Dermed reducerer de deres nyindkøb markant.

Så meget forurener et hæve-sænkebord

Hvis et hæve-sænkebord får ny bordplade på et brugt stel, mindskes CO2e-udledningen med 88 % i forhold til at købe et helt nyt bord.

Ombetrukne møbler

"Vi stod overfor at skulle udskifte 63 slidte stole på afdelingen og oven i det indkøbe 100 nye, da vi besluttede os for at se på alternativer til nyindkøb. Det viste sig, at vi kunne spare en masse penge på at nøjes med at ombetrække stolene. Ved at række ud til andre enheder fik vi en sending stole fra Tegnestuen på AUHs lager, som også blev ombetrukket. I sidste ende sparede vi 800kr pr. stol og 69 % CO2e i forhold til nye stole."

Line Jespersen, projektfysioterapeut og bæredygtighedsambassadør, Center for planlagt kirurgi, HEM