Derfor skal I gøre det
Selvom flergangsudstyr skal rengøres, desinficeres og steriliseres er det oftest langt mere bæredygtigt end engangsudstyr. Det giver både mindre forbrug, affald og CO2e-udledning.
Sådan gør I
1. Undersøg, hvilke varer der kan erstattes af flergangsprodukter
Tip: Ideer til udskiftning kan være engangsbægre til urinprøver erstattet med et flergangsbæger, nyrebakker/kapsler i pap erstattet med nogle i metal, og engangsskåle erstattet med flergangsskåle i silikone eller metal.
2. Lav en plan for genbehandling
Flergangsudstyr skal, afhængig af type, genbehandles i instrumentvasker eller bækkenkoger. Vær opmærksom på om genbehandlingen kræver særlige indsatser eller studser. Husk at inddrage den lokale hygiejnenøgleperson.
3. Køb ind
Indkøb jeres nye flergangsudstyr via RM Indkøb eller med hjælp fra Hospitalets indkøbsfunktion. Se indkøbslisten med forslag ved at bruge QR-koden på den foregående side.
4. Informer
Informer jeres kollegaer om håndtering og genbehandling af flergangsudstyret. Og motiver dem ved at trække og dele data på jeres forbrug af engangsudstyr, så de kan følge med i reduceringen.
5. Skift ud
Fjern engangsudstyret fra jeres brikskabe – og fyld op med det nye flergangsudstyr.
TIP Inspiration til produkter, der kan skiftes
Andre afdelinger har bl.a. skiftet:
- Nyrebakker
- Opkastposer
- Bodywash-servietter
- Anæstesimasker
- Ampulknækker
- Stiklagner
TIP Er flergangs bedre?
Bliv klogere på, hvordan klimaregnestykket bag skift fra engangs- til flergangsprodukter ser ud i dette bachelorprojekt, der har regnet på at skifte fra engangsversionerne af agraftang og laryngoskopblad til flergangsversionerne.
De fandt, at flergangsprodukter reducerer CO2-udledningen, men det kræver at arbejdsgange og logisik fungerer.