Materialestrømsprojektet var et udviklingsprojekt, finansieret af Region Midtjylland og gennemført af Aarhus Universitetshospital (AUH) i perioden 2016-2020. Formålet var at øge recirkulering af ressourcer og kvalitet af genanvendelse af emballageplast fra hospitalsudstyr.
Projektet har taget udgangspunkt i principperne for Cirkulær Økonomi (CØ) og har undersøgt, hvordan hele værdikæden kan involveres i nye løsninger, som skaber værdi for alle aktører.
Materialestrømsprojektet var finansieret af Region Midtjylland med 6.750.000 DKK. Teknisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital har bidraget med 1.000.000 DKK i medgået tid.
Viden og læring
I materialestrømsprojektet blev der opbygget en stor viden om plast på hospitaler, men der blev også gjort en række erfaringer om selve processen, samt udviklet værktøjer og modeller, som kan bruges af andre, der gerne vil arbejde med cirkulær økonomi og reduktion af affald.
Netop det har betydet, at meget af den viden, der blev opbygget i projektet, i dag lever videre i andre projektet. Undervejs er der kommet ny læring til, og derfor henviser vi flere steder herunder til andre projekter.
Kontakt

