Projektchef Jens Møller fra DKI Logistics, der driver regionslagret i Horsens, kører her kasser på lastbilen, der skal leveres på hospitalerne i regionen. Foto: Niels Åge Skovbo
Projektchef Jens Møller fra DKI Logistics, der driver regionslagret i Horsens, kører her kasser på lastbilen, der skal leveres på hospitalerne i regionen. Foto: Niels Åge Skovbo

Plastre, håndsprit, mundbind og kuglepenne – ja, faktisk størstedelen af alle de varer, der bruges på regionens hospitaler, institutioner, i administrationen og hos de praktiserende læger bliver opbevaret, pakket og sendt ud fra regionens fælles lager, Regionslager Midt i Horsens. I løbet af 2020 kommer de sidste hospitaler og institutioner med i den regionale forsyningskæde, hvis mål er ét lager, fælles indkøb og færre fragtbiler på vejene og mindre emballage. 

Hvor en leverandør før kørte fra hospital til hospital med sine varer, bliver varer nu kun leveret til det centrale lager. Herfra "plukkes" de varer, som afdelinger bestiller efter behov. Det betyder, at der ikke er centrale varelagre på hospitalerne. 

Varerne blev tidligere leveret i papkasser fra Regionslager Midt, men fra efteråret 2020 sendes alle varer til hospitalerne ud i grønne plastkasser, som dem projektchef hos DKI Logistics Jens Møller her kører på lastbil ved regionslagret. Plastkasserne giver ikke bare bedre arbejdsgange og hygiejne, men også et 27 pct. mindre CO2-aftryk ift. pap – også når produktion af plastkasserne og løbende afvaskning indregnes.

De grønne plastkasser er langt mere bæredygtige end papkasser. Foto: Niels Åge Skovbo
De grønne plastkasser er langt mere bæredygtige end papkasser. Foto: Niels Åge Skovbo