Projektets formål har været at undersøge om hospitalers madspild kan bruges som økologisk gødning. På den måde er håbet, at landmænd i højere grad har de nødvendige ressourcer til at drive økologisk landbrug.

Projektet understøtter regionens bæredygtighedsstrategis fokus på at skabe en cirkulær økonomi.

Cheføkonoma Mona Carøe, har ledet projektet med inddragelse af en lang række samarbejdspartnere.

Et af de første skridt i projektet var at få opsat en madspildskværn i Centralkøkkenet. Det betyder, at man har taget første skridt fra at sortere madaffald som husholdningsaffald, til nu at få det afhentet til biogas og konventionel gødning. Næste skridt er forhåbentlig at kunne bruge madaffaldet til økologisk gødning.

Der er også indsamlet data på madspildsmængderne på alle hospitalskøkkener i regionen, for at finde det fulde potentiale for madspildsmængderne og udnyttelsen af dem. For at undersøge, hvor god kvalitet madaffaldet er, bliver prøver nu undersøgt for gasværdi, gødningsværdi og mængde af eventuelle fremmedstoffer såsom mikroplast. På den måde kan vi få kortlagt, hvad bedst at bruge madaffaldet til.

Der har været gennemført 5 møder med forskellige samarbejdspartnere. Hvert møde afdækkede nye barrierer og muligheder for at anvende det økologiske madspild som økologisk gødning. Barriererne og mulighederne er der blevet arbejdet konkret videre med, indtil der igen blev behov for ny viden og dialog med samarbejdspartnerne for næste skridt.

Næste skridt er, at lave et testforsøg med transport, opbevaring, opkoncentrering og varmekompostering af madspildet i februar 2021. Det skal foregå hos en økologisk grøntsagsavler 10 km fra hospitalet.

Samarbejdspartnere: Regionens øvrige køkkener, Randers Kommune, regionens madspildstransportør, økologiske landmænd, en komposteringsvirksomhed, Aarhus Universitet samt specialister inden for økologisk gødning fra hhv. Økologisk Landsforening og SEGES.

Randers Regionshospitals centralkøkken har haft fokus på økologiske madvarer i mange år, og siden 2016 har køkkenet haft økologisk guldmærke.

Via projektet "Bittersund" blev køkkenet opmærksom på, at der var mangel på kvalitetsgødning til økologiske marker og at det kan betyde mangel på varer til køkkenet i fremtiden.

Det gav derfor mening at finde en både økonomisk og praktisk bæredygtig måde, hvor det økologiske madspild kunne komme tilbage til de økologiske marker som gødning og gerne med mulighed for at udvinde biogas undervejs.

I dag er der mange køkkener med høj økologiprocent både i og uden for Region Midtjylland. En stor del af madspildet blandes med konventionelt madspild og anvendes til biogas og gødning. Denne gødning må, modsat gødning af økologisk madspild, kun anvendes i begrænset omfang på økologiske marker - desuden er brugen af konventionel svinegylle som gødning under udfasning. Gødningsmanglen gør projektet meningsfuldt og det har nydt stor interesse og hjælpsomhed fra de mange interessenter, som undervejs er blevet inddraget i arbejdet med at finde alternativer til hhv. afbrænding af madspildet med dagrenovation eller opblanding med konventionelt madspild.

Projektforløb

Ved første interessentmøde deltog branchekendte embedsfolk. Her blev det klart, at der er udfordringer forbundet med opbevaring, klargøring/pulpning, transport, renhed og ikke mindst med at få tilstrækkelig mængde af madaffaldet til at gøre udnyttelsen økonomisk forsvarlig.

På det andet interessentmøde deltog andre køkkener fra Region Midtjylland. Her viste der sig at være stor forskel på håndtering af madaffald køkkenerne imellem og mangel på samlet viden om håndtering og mængder.

Et kortlægningsarbejde for madspild i Regionens køkkener blev gennemført og løsningsmodeller drøftet med interessenter vedr. økologi og affald på det tredje møde i juni. Dette resulterede i indkøb af en madspildskværn til køkkenet i Randers og i aftaler om analyser af madspildets kvalitet mht. gas- og gødningsværdi samt indhold af uønskede fremmedstoffer.

På fjerde møde i september blev der indgået aftale om test af en ”komposteringscontainer”, som ejeren af containeren stiller gratis til rådighed til test, hvis en velvillig landmand kunne findes nær Randers. På femte møde blev der aftalt en forsøgsopstilling med en biokompostcontainer hos en landmand 10 km fra Randers. Transportør, containervirksomhed og økologisk rådgiver deltog i 6. møde i december hos den landmand, der nu skal teste gødningen. Analyse af gødningen kan ske i februar 2021, hvor der er samlet madspild nok.

Således har vi i skrivende stund ikke fået projektets vigtigste resultater. Ud over analysen af den færdige gødning, mangler også stadig analyseresultaterne af madspildsprøverne. Eksperter forventer, at dette madspild har en særligt høj kvalitet. Det kan betyde at anvendelsen kan være økonomisk rentabel - i det mindste så det kan betale for bortskaffelse og efterbehandling, modsat konventionel gødning fra husholdningerne, som landmændene i dag får penge for at aftage.

Næste skridt: Ved afslutningen af 2020 er der således sat et testforsøg i gang på Tinggaard i Havndal, hvor en stor del er finansieret af interessenterne. Hvis forsøget bliver en succes, kunne målet for 2021 være, at modellen opskaleres til de øvrige regionskøkkener med hver en lokal økologisk aftager/samarbejdspartner.

Et vigtigt resultat er, at projektet lever videre som case i et forskningsprojekt om recirkulering af næringsstoffer. Forskningsprojektet drives af Økologisk Landsforening og SEGES og her vil køkkenets madspild indgå i en række testforsøg til gavn for det økologiske landbrug og for Danmarks udnyttelse af ressourcer. Resultaterne vil blive offentliggjort når de er klar.

Vigtige læringsresultater/udfordringer i projektet 

• At den samlede mængde madspild for alle køkkener i Region Midt er beregnet til 500 tons om året.
• At regionens madaffald skal genanvendes i stedet for at komme i forbrændingen, for at opnå regionens mål om 70% genanvendelse.
• At madspild skal "hygiejnifiseres", således at sygdomskim er dræbt. Det kræver enten en ekstra aktivitet på vej mod biogasanlæg og/eller marker, eller brug af komposteringscontaineren, hvis temperatur pga. bakterievækst sørger for hygiejnifisering.
• At køkkener med høj økologiprocent har meget mindre madspild end tilsvarende konventionelt drevne køkkener. Det skaber dog en udfordring, hvis det skal anvendes i biogasanlæg, der kører med minimum 500 tons ad gangen. Det betyder at mængden af madspild i Region Midtjylland er for lille til rentabel udnyttelse i store biogasanlæg uden opblanding med konventionelle fraktioner. Landmænd med egne biogasanlæg har været blandt interessenterne, men har afvist projektet pga. lille volumen.
• At det er vigtigt, at samle mange forskellige interessenter, der kan supplere med forskellig viden, når der skal findes nye veje