De grønne tanker og initiativer spirer på fødeafdelingen på Hospitalsenhed Midt. De har en plan: De vil være Danmarks mest bæredygtige fødeafsnit. I 2020 alene har afdelingen reduceret deres plastikforbrug med mere end 1 ton sammenlignet med i 2018.

Mindre medicinforbrug, færre plastikposer og skraldespande i afdelingen, mindre affald og mindre forbrug af liggestykker. Det er blot nogle af de tiltag, fødeafsnittet på Hospitalsenhed Midt har arbejdet med i deres projekt.

Formålet med fødeafsnittets projekt var at skabe en afdeling, hvor bæredygtighed som selvfølgelighed bliver tænkt ind i den daglige drift, men uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det har krævet et solidt samarbejde på tværs af afdelingen, og at alle er gode til at minde hinanden om de bæredygtige tiltag i dagligdagen.

Udvalgte resultater

  • Lejepapir. Bruges ikke længere - i stedet rengøres lejet efter hver patient. Dette giver en besparelse på 425 kg affald årligt.
  • Blå stykker. I 2020 blev der brugt 12.545 stk., mod 16.500 stk. i 2018. Det er en besparelse på 3955 stk. (237 kg).
  • Engangsplastikbægre. Samlet reduktion årligt: 42 kg.

Hospitalsenhed Midt har i forbindelse med indsatsen udsendt pressemeddelelsen: "Viborgs fødeafsnit har sparet miljøet for 1 ton plastik om året"

Medarbejdere og afdeling

Fødeafsnittet, Hospitalsenhed Midt

Sandra Dahl, Jordemoder
Kirsten Nordby, Jordemoder
Katrine Kildedal, Chefjordemoder 

Kategorier

#Reduktion af forbrug
#Medicin
#Engangs til flergangs
#Plast

Rasmus Højegaard-Vibild HEM Rasmus Højegaard-Vibild HEM

Rasmus Højegaard-Vibild

Bæredygtighedskonsulent

Hospitalsenhed Midt

M. 2974 2551

rasmhj@rm.dk

Dette projekt bidrager til sporet cirkulær økonomi Dette projekt bidrager til sporet cirkulær økonomi

Spor: Cirkulær økonomi