En kliniker står i på en stue og fortæller om bæredygtighed

Videoerne tager udgangspunkt i de valg, du allerede træffer i hverdagen. Det kan fx være ved medicinordination og -udlevering, blodprøver, anæstesi, indkøb af udstyr, servering af mad eller den daglige sortering af affald.

Målet er, at de skal give dig ny viden og konkret inspiration, så det bliver lettere at bruge mindre, bruge længere eller bruge grønnere. I sidste ende handler det om at finde de steder, hvor mindre forbrug, færre unødvendige aktiviteter og kloge faglige valg kan skabe værdi for både dig, patienter og klimaet.

Videoerne er opdelt efter emne, så det er let at gennemskue, hvilke videoer der er relevante for lige netop dig. Brug dem gerne aktivt som afsæt for en fælles refleksion og diskussion. Vis dem fx til morgen- og personalemøder eller i undervisning og introduktion til nye medarbejdere.

Videoerne er blevet til i samarbejde med de fire andre regioner og vil blive brugt på tværs af hele landet.

Se videoerne på linket herunder.