Derfor skal I gøre det
En undersøgelse viser, at mellem alt det udstyr, der lægges frem til en operation, findes en del ting, der helt kan undværes eller udskiftes med flergangsalternativer. Det giver et unødigt højt forbrug, som I kan reducere ved at kigge jeres udstyr grundigt igennem med henblik på kun at have det med, I skal bruge hver gang. Benyt også lejligheden til at undersøge, om der er produkter, I kan skifte fra engangs- til flergangsudstyr eller til engangsudstyr af et mere bæredygtigt materiale.
1. Vis mig dit køleskab
Gå igennem afdelingens kølemedicin sammen med apotekspersonalet, der er tilknyttet afdelingen, og skab jer et overbliv over, hvilke udfordringer der er på netop jeres afdeling.
Er der fx medicin, der repræsenterer en særlig værdi, eller sender I måske medicin med patienterne hjem?
Er der sket ændringer i jeres sortiment, som kræver handling? Har I en alarm/CTS overvågning på køleskabet?
Er der særlige præparater, hvor holdbarheden skal vurderes?
Er der medicin i køleskabet der ikke bør være i køleskab?
2. Sikre jer, at kølekassen tømmes
Det er som regel apotekspersonale, der tømmer kølekassen, men de er ikke altid til stede, når den leveres. Derfor skal I have en procedure, der sikrer, at kølekassen altid tømmes hurtigst muligt, så sandsynligheden for at medicinen mister effekt minimeres.
3. Brug Apotekets Information
Informer jeres kollegaer om at tage fat i det tilknyttede apotekspersonale, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt medicin er blevet opbevaret forkert. Er de også i tvivl, er der mulighed for at ringe til Apotekets Information, før I kasserer medicinen. Find nummeret til Apotekets Information i boksen TIP
4. Gør det til en vane
Snak om, hvordan I kan gøre ændringerne til en vane i hverdagen. Indarbejd en procedure for at tage fat i apotekspersonalet, der er tilknyttet afdelingen. Gennemfør jeres beslutninger.
5. Også for fremtiden
Følg op på ændringerne med løbende møder.
TIP Kontaktoplysninger
Find apotekets forskellige kontaktoplysninger på intranettet her. Linket virker kun, hvis du er på regionen net.
Opmærksomhedspunkter
Samarbejdspartnere
Inspiration
Dialoger gav viden til mindre spild
På Apotekets Information søsatte de et projekt, hvor de indledte dialoger med producenterne af de mest brugte typer køleskabsmedicin om betydningen af forkert opbevaring. Det skabte mere klarhed over, hvornår køleskabsmedicins effekt kan være påvirket af den forkerte opbevaring. Læringen var bl.a. at meget spild kan undgås, men det kræver en faglig vurdering hver gang. De står altid klar til at hjælpe med deres viden hvis I bliver i tvivl. Læs mere om projektet her.