Professor Mahmood Bhutta vises rundt på Aarhus Universitetshospital.
Professor Mahmood Bhutta vises rundt på Aarhus Universitetshospital.

17.04.2023

Vores høje forbrug af forskellige varer i det moderne sundhedsvæsen har sin pris. Det fortæller den engelske professor dr.med. Mahmood Bhutta, der var inviteret af Indkøb & Medicoteknik til at give nogle konkrete bud på, hvordan vi kan gøre en mærkbar forskel på både klimakontoen og med omtanke for arbejdsvilkårene i udviklingslandene.

Hvordan kan vi skabe et mere bæredygtigt sundhedsvæsen?

Det har professor dr.med. Mahmood Bhutta en række bud på. Han har nemlig arbejdet med bæredygtighed i det engelske sundhedsvæsen og har et dybt indblik i de faktiske forhold i de globale værdikæder, som også det danske sundhedsvæsen er afhængige af.

Igennem sit virke har han gjort sig en række erfaringer med at indføre en mere bæredygtig operationspraksis på Brighton-Sussex Medical School.

Derfor var han inviteret til at holde oplæg for blandt andet koncernledelsen, direktionen og klinisk personale for at fortælle om sine erfaringer og give håndgribelige eksempler på, hvordan vi kan gøre sundhedsvæsenet mere bæredygtigt.

Fik du ikke set det inspirerende oplæg?

Se den optagede version af oplægget og få flere gode ideer til, hvordan vi skaber et mere bæredygtigt sundhedsvæsen:

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Engangsprodukter skal udskiftes med flergangs

Når det gælder bæredygtighed, pegede Mahmood Bhutta særligt på vores forbrug af engangsprodukter som et vigtig sted at sætte ind.

Ifølge den engelske professor udleder en gennemsnitlig operation ca. 150-170 kg. CO2. Her er det især engangsprodukter som plastikhandsker, engangskitler og afdækninger, der er de helt store syndere.

Center for Bæredygtige Hospitaler ser på netop skiftet fra engangs- til flergangstekstiler såsom kitler og afdækning, og i mange tilfælde er engangshandsker slet ikke nødvendige at bruge ifølge Mahmood Bhutta.

- Vi behøver ikke altid bruge handsker. Ud fra data i det engelske sundhedsvæsen kan vi se, at 60 % af alle de engangshandsker, vi forbruger, ikke er nødvendige. I mange tilfælde er grundig håndvask mere end rigeligt. Det er kun, når vi er i kontakt med kropsvæsker, at handsker er nødvendige, fortalte Mahmood Bhutta i sit oplæg.

Om professor Mahmood Bhutta

Mahmood Bhutta er Inagural Chair i Øre-næse-hals kirurgi og professor i Bæredygtig Sundhed ved Brighton og Sussex Medicinske Studier, samt konsulent og miljøansvarlig for universitetshospitalet i Sussex.

Han er medstifter af den prisvindende Gruppe for Etisk Handel med Medicinsk Udstyr under den Britiske Lægeforening, som har haft stor indflydelse på ændringer i international politik i forhold til brud på arbejdstagerforhold i forsyningskæden for medicinsk udstyr.

Vejen frem til et mere bæredygtigt sundhedsvæsen er derfor ifølge Mahmood Bhutta at få erstattet engangsprodukter med flergangsprodukter.

Her er et større projekt om metalinstrumenter allerede i gang. Projektet skal afdække muligheder og udfordringer og igangsætte skiftet fra engangsmetalinstrumenter- til flergangs.

- I Region Midtjylland har vi en ambition om at flytte så meget forbrug som muligt fra engangsprodukter til flergangs. Vi har netop nedsat en styregruppe, som skal undersøge og lægge en klar plan for, hvordan vi i regionen får skiftet engangsmetalinstrumenter ud med flergangs. Det er en komplekst opgave, hvor faktorer som bl.a. hygiejne, arbejdsmiljø, patientsikkerhed og arbejdsgange også spiller ind. Derfor er en gruppe dygtige folk netop gået i gang med at afdække udfordringer og muligheder på området, så vi kan lægge en plan for, hvordan vi gennemfører skiftet, siger Dorte Christensen, der vicedirektør i Indkøb & Medicoteknik i Region Midtjylland og formand for 'Styregruppen for skiftet fra engangs- til flergangsmetalinstrumenter'.

Projektet ledes af Center for Bæredygtige Hospitaler og forventes at vare to år.

Bæredygtighed er også social ansvarlighed i produktionen

Bæredygtighed er meget mere end blot at sænke forbruget og genbruge mere. Det handler også om social ansvarlighed, slog Mahmood Bhutta fast i sit oplæg.

Ved at gennemgå en række internationale studier på området har han klarlagt engangsprodukternes rejse fra produktion til forbrug. Her kunne Mahmood Bhutta fortælle, hvordan nogle produkter til sundhedsvæsenet bliver lavet under uacceptable vilkår.

- Flere af de produkter, som sundhedsvæsenet bruger, er lavet af mennesker, som arbejder under forskellige former for tvang, forklarede Mahmood Bhutta og fortalte videre om de børnearbejdere, som også laver instrumenter til brug i sundhedsvæsenet:

- Børnearbejderne udfører et arbejde, som jeg personligt ikke mener, at børn bør udføre. Børnene er ofte omkring 12 år, de går ikke i skole og de fleste kan ikke læse. De bliver udsat for metalstøv og larm, imens de udfører dette fysisk hårde arbejde.

I Region Midtjylland stiller vi i vores udbud og indkøbsaftaler krav om, at internationale konventioner om børnearbejde og arbejdstagerrettigheder bliver overholdt.

Sammen med de fire øvrige regioner er Region Midtjylland desuden på vej ind i et fællesnordisk samarbejde på området, der skal styrke indsatsen for social ansvarlighed.

Tilmeld dig nyhedsbrevet 'Vores verden - vores ansvar'

Få råd, vejledning og information om, hvordan du bidrager til den bæredygtige omstilling af Region Midtjylland direkte i din indbakke én gang om måneden.